Når vi er gået bort; når vi har rejst gennem tågerne og finder fred i lyset, så tror jeg, at vi kan hvile der, så meget som vi har brug for. Jeg ved det ikke, men jeg tror, vi kan drikke af Kilden, til vi er mere end mætte. Jeg tror, vi kan pierce himmelhvælvingen med den ene intention og sende vores støtte til de efterladte med den anden, mens vi blomstrer som en lilje med den tredje. Jeg tror også, at vi allerede der længes efter den blå himmel, efter kødet, efter sanserne, at vi inkarnerer igen, igen, igen med den fjerde, den femte, den sjette intention, etcetera.